Jeres forretning først. Så et CRM, der faktisk bliver brugt.
De fleste CRM-projekter fejler ikke på teknikken. De fejler, fordi ingen byggede broen mellem forretningen og systemet. Det er den bro, vi bygger.
Tre lag. Ét ansvar.
SMV'er vil ikke have tre leverandører til ét system. De vil have én, de kan ringe til. Derfor dækker vi hele rejsen.
01Rådgivning: Forstå og vælgeAfklaringen herover. Vi afdækker, hvordan jeres salg og kundearbejde foregår, og hvor det gør ondt. I får tre systemer vurderet side om side på de funktioner, der betyder noget for jer, og som regel en direkte anbefaling.
02Implementering: Opsætte og forankreVil I ikke selv stå for det, sætter vi systemet op i små skridt: Én til tre ting ad gangen, som bliver taget i brug, før vi går videre. Forløbet bliver tilpasset jer, så det ser forskelligt ud fra virksomhed til virksomhed.
03Udvikling: Integrere og automatisereSkal systemet tale med jeres regnskab, hjemmeside eller andre værktøjer, står vi for det. Koden skriver udviklere, vi arbejder med rundt om i verden. Vi styrer arbejdet og står på mål for leverancen, så I kun har én aftale.
Kræver projektet udvikling ud over CRM'et, ordrer, lager eller timer, der skal bygges efter mål, er det vores søsterbrand Transformio, der bygger det på Zoho Creator, og vi står stadig på mål for helheden.

Sådan foregår afklaringen
Afklaringen er gratis. Den starter med en samtale på 30 minutter på Teams eller telefon, alt efter hvad der passer jer, og den kan godt strække sig over flere samtaler, indtil vi har et billede af jeres forretning, der er godt nok til at pege på et system.
Hvor I står i dagHvordan I arbejder med kunder og salg lige nu, og hvor det hele foregår.
Hvad der gnaverDet, der er mest bøvlet, skaber mest friktion eller æder mest tid i hverdagen.
Ønsker og ufravigelige kravDet, I gerne vil have, og det, systemet under ingen omstændigheder må mangle.
Hvordan det ser ud hos jer, den dag CRM-systemet er en succes.
Vi starter aldrig med at tale om software. Vi starter med at tale om din forretning.
Hvem skal implementere systemet?
Når anbefalingen ligger klar, er næste spørgsmål, hvem der skal sætte systemet op og få det i brug. Der er tre veje, og det er jeres valg.
CRMplus implementererVi sætter systemet op og får det i brug hos jer, i små skridt. Vi kan tage de fleste CRM-systemer. Ligger jeres uden for dem, vi kender i dybden, bruger vi tiden på at sætte os ind i det eller finder en specialist. I har stadig kun os at forholde jer til.
En anden leverandørHar I allerede en leverandør, I er glade for, eller vil I hellere bruge en anden, er det helt fint. Anbefalingen fra afklaringen er jeres, og I kan tage den med til hvem som helst.
En anden leverandør, med os ved jeres sideLeverandøren bygger, og vi holder jeres side af bordet: Kravene bliver brudt ned og prioriteret, budgettet bliver fulgt, og I får løbende status. Det giver mening, når I har en leverandør eller udvikler, I vil bruge. Ærligt talt kræver de færreste CRM-projekter i vores målgruppe det setup.
Først forstår vi jeres forretning.



Så vælger vi systemet.
Hvornår er svaret nej?
Bag CRMplus står en godkendt rådgiver i SMV:Digital, og det forpligter: Vi anbefaler det system, der passer til din virksomhed. Og hvis et CRM slet ikke er svaret på dit problem lige nu, siger vi det.
Et eksempel. En virksomhed havde efter råd fra en erhvervsrådgiver købt et CRM-system og bad os om hjælp til at tilpasse det. Hver gang pipelinen og felterne var sat op, kom der nye ændringer. Efter de første fem-seks timers arbejde stod det klart, at de aldrig ville blive tilfredse, og at det ikke handlede om opsætningen. Det, de havde brug for, var en bookingplatform. De havde købt en skovl til at skrue skruer med.
Når vi peger på en løsning, kan du derfor stole på anbefalingen. I et marked, hvor mange "uvildige" sammenligninger reelt er reklame, mener vi, det er den eneste holdbare måde at drive rådgivning på.
I praksis arbejder vi mest med Zoho CRM, Bigin, Salesbase og Pipedrive. Vil du vide, hvem der står bag, så mød os her, og se, hvad vi lærer undervejs, i Indsigt.
Ofte stillede spørgsmål om tilgangen
Hvad sker der i afklaringen?
En gratis samtale på en halv time om jeres salg, jeres hverdag og det problem, der skal løses. I får en klar anbefaling om system og omfang, også hvis svaret er, at I ikke skal have et CRM lige nu. Book den her.
Skal vi vælge et af jeres systemer?
Nej. Anbefalingen tager udgangspunkt i jeres situation, og passer ingen af de fire systemer, vi kender til bunds, siger vi det og peger videre.
Kan en anden leverandør implementere det, I anbefaler?
Ja. Afklaringen står alene, og I kan tage anbefalingen med til den leverandør, I vil. Vælger I os, har I én kontaktperson fra første møde, til systemet kører.
Hvad betyder forankring?
At systemet bliver brugt ens af alle efter tre måneder. Oplæring, opfølgning og justeringer, indtil det sidder. Det er her, de fleste CRM-projekter fejler, og derfor det trin, vi vægter højest.